Vi har fået en henvendelse vedrørende vintervedligeholdelsen.
Lige lidt omkring aftaler, niveau mm.
Morten står for både vinter- og sommervedligeholdelsen.
Snerydning
Ifølge aftale med Morten vurderer han selv hvornår snerydning er nødvendig. Snerydningen foretages med sneplov. Derved skubbes sneen ind til siden. Det er den samme måde som de offentlige veje ryddes på.
Saltning
Også her vurderer Morten hvornår saltning er nødvendig. Der har et par gange her i december måned været meget glat på vejene, uden at der blev saltet. Vi har derfor haft kontakt med Morten, men henblik på at der skal saltes noget før/lidt oftere. Vi håber derfor at disse situationer fremover undgås.
Fortove
Det er den enkelte grundejer, der har grund op til fortovet, som har pligt til at holde fortovet ren for sne, is mm.
Overfladevand
Alle grundejere har pligt til sikre, at overfladevand ledes bort fra egen grund. Desværre lever ikke alle op til disse regler, hvilket medfører at der løber overfladevand ud på vejene, som her om vinteren fryser til is. Derved bliver der pletvis meget glat, når det fryser. Vi skal derfor henstille, at disse grundejere snarest foranlediger, at overfladevandet ikke løber ud på vejene.